Om CoreBalance
Hvem er vi
CoreBalance slog dørene op i september 2013. Studioet er startet af og drives af Marianne (48år), som har været fysioterapeut i 24 år, og har arbejdet indenfor mange forskellige områder af fysioterapien. Sideløbende med fysioterapien har Marianne uddannet sig indenfor forskellige former for træning, herunder Pilates, Pilates-Rehab, træning på de store bolde og træning med de små bolde (Redondo-bolde), Pulsing Pilates® Barre, Pilates Reformer uddannelse fra Balanced Body, Åndedræt, Fascia-træning samt Yin Yoga.
CoreBalance har flere instruktører. Se længere ned på siden.

Marianne siger:
"Med CoreBalance har jeg skabt et personligt træningsstudio med sjæl, hvor det er rart at være og med fokus på funktionel og effektiv træning. Mit fokus er overordnet den enkeltes velvære. Missionen med CoreBalance er at tilbyde træning, som nedsætter smerter og gener, som nedsætter behovet for smertestillende medicin og som nedsætter behovet for passiv behandling.
Min baggrund som fysioterapeut gør mig i stand til, at tilrettelægge træningen effektivt, og samtidig under hensyntagen til eventuelle skavanker. Med Reformeren har jeg fundet et træningsredskab, som kan det hele og hvor muligheden for variation er uendelig! Jeg elsker at undervise, og studioet er min baby nr. 3."
Instruktører
Udover Marianne, underviser følgende instruktører også i CoreBalance studiet.

Nana Nørby
Jeg er 49 år og bor i Beder. Jeg underviser til daglig på en folkeskole i Odder. Jeg har bl.a. linjefag i idræt. Jeg er uddannet i Pilates på gulv fra DGI, og i Pilates på reformer fra Balanced Body, og har desuden en yogauddannelse fra DGI. Jeg har undervist i CoreBalance, siden åbningen i september 2013. Jeg sørger altid for at komme hele kroppen igennem, og det er min hensigt at udfordre alle, der kommer på mine hold. Samtidig er det vigtig for mig at komme omkring den enkelte og tage hensyn til eventuelle skavanker. Jeg nyder at undervise i CoreBalance, og går altid glad på arbejde.

Phine Kjær Wiborg
Jeg er 30 år. Jeg har igennem de sidste 12 år undersøgt mange former for yoga og fundet ud af, at det for mig er vigtigt at krop og sind hænger sammen. Yoga skal være med til at skabe denne balance, hvilket er målsætningen i mine timer. Min form for undervisning har fokus på at skabe ro i sindet og med ro i sindet kan vi være fuldstændig målrettet til at skabe kropslige fysiske resultater. I min undervisning viser jeg minimalt, og fokuserer i stedet på at instruere og assistere verbalt og fysisk. Jeg er uddannet Yogalærer i Indien af The Yoga People (200 timer).

Mette Christensen
Jeg er 47 år, bor I Højbjerg med min kæreste og vores 2 piger. Jeg er uddannet pædagog og arbejder med udsatte børn og unge. Jeg har stor interesse i at arbejde med sundhed og trivsel.
Sund kost, motion, nærvær og personlig udvikling ligger mit hjerte nært. Det motiverer mig at styrke den enkeltes personlige ressourcer, og jeg tror på at vi sammen kan flytte grænser, bryde mønstre og udvikle os. Reformer træning har været med til at flytte grænser hos mig. Jeg har, så længe jeg kan huske, døjet med balancen og er bange for højder. Så bare det at stå i planke med fødderne på fodbarren har været en stor udfordring for mig. Jeg oplever at reformer træning kan noget helt særligt- skabe forbindelse mellem mental balance og fysisk velvære. Tempoet og stemningen i Core Balance fylder mig altid med god energi både under og efter en time. Den begejstring jeg selv har ved træningen, ønsker jeg at dele med andre.

Maria Gam Andersen
Jeg er 37 år gammel og uddannet fysioterapeut i 2013. Efter 6 år som manuel behandler har jeg besluttet at uddanne mig til lægesekretær ,og det er jeg godt i gang med. Jeg blev introduceret til Pilates første gang i 2003 under min danseuddannelse i Leeds. Jeg er uddannet STOTT Pilates underviser i Aarhus, og har undervist i CoreBalance siden marts 2017. Der er mange små detaljer i Pilates, hvilket gør, at det aldrig bliver kedeligt for mig at træne eller undervise i. Der er fokus på kropsforståelse og åndedræt, kroppens position og koordination under udførelsen af øvelserne. Jeg ønsker at udfordre og inspirere, så lidt 'hjernegymnastik' kommer man ikke udenom, når man kommer til mine timer.

Line Zesach

Laura Brinkmann-Hansen
Jeg er 36 år og bor i Risskov med min familie. Jeg er uddannet jordemoder og arbejder ved Viby Fysioterapi. Her er jeg bl.a. med til at etablere et team, der skal fokusere på reproduktiv sundhed - smerteproblematikker, fertilitet og træning af bækkenbunden.
I reformer pilates har jeg langt om længe fundet en træningsform, som jeg kan holde mig sund og stærk med, men samtidig også får stimuleret hovedet med de øvelser der sammensættes. En træningsform som jeg også har fundet ud af kan flettes smukt sammen med min interesse for reproduktiv sundhed hele livet, da core og bækkenbund er de bærende muskelgrupper i de fleste udførte øvelser. Jeg ser frem til i samarbejde med alle jer, at udvikle mig yderligere som underviser i pilates.
Kontakt CoreBalance
Vil du gerne vide mere eller brænder du inde med et spørgsmål, så tøv ikke og tag endelig kontakt.
Jeg vil hellere end gerne hjælpe!
Kontakt Marianne på:
- Mail: mg@corebalance.dk
- Telefon: 29 28 83 30
